Encounter

Ring Rutevejledning Website

Encounter Encounter tilbyder psykologhjælp af højeste kvalitet i de bedst tænkelige rammer. Vi står klar til at hjælpe uanset hvilken udfordring, du står overfor.

Ring til os på 70 60 20 21 for at høre mere

Intelligens er mere end at have de rigtige svar!Når vi hører ordet intelligens, tænker mange på IQ-tests, karakterer ell...
24/10/2026

Intelligens er mere end at have de rigtige svar!

Når vi hører ordet intelligens, tænker mange på IQ-tests, karakterer eller mennesker, der hurtigt kan løse svære opgaver. Men intelligens handler om mere end det.

👉 Intelligens kan både være evnen til at lære, ræsonnere og løse problemer, men det kan også handle om at tilpasse sig nye situationer, forstå sociale sammenhænge eller genkende, forstå og håndtere følelser hos sig selv og andre.

👉 Man kan være dygtig til at analysere komplekse arbejdsopgaver og samtidig have svært ved at sætte ord på egne følelser eller sætte sig ind i andres. Omvendt kan man være god til at aflæse stemninger, håndtere konflikter og skabe trygge relationer, selvom man kan have sværere ved løse analytiske eller teoretiske problemstillinger. Nogle tænker hurtigt under tidspres. Andre er stærke til at se mønstre, finde kreative løsninger eller forstå komplekse sammenhænge. Intelligens er mange ting. Og stress, søvn, motivation, erfaringer og omgivelser kan alle påvirke, hvordan vores ressourcer kommer til udtryk.

👉 Derfor er det værd at huske på, at vores præstation i én situation ikke fortæller hele historien om vores evner.

23/10/2026

Ny episode af ’Noget på Hjerte?’ ❤️

Blev gravid som 19-årig: “Var det en upser?”
22-årige Laura Marie Petersen blev gravid som 19-årig, og hun var både lykkelig og panisk på samme tid. Hun havde altid drømt om at blive ung mor, men langt fra alle omkring hende var lige begejstrede – flere antog faktisk, at graviditeten måtte have været en fejl.

I denne episode af ’Noget på Hjerte?’ taler Laura med vært Ida-Sophia og psykolog Neela Maria Sris om reaktionerne fra omverdenen, om at navigere som ung mor i en mødregruppe fyldt med langt ældre kvinder, og om hvorfor hun ikke føler, hun er gået glip af sin ungdom.

🎧 Lyt til podcasten ’Noget på Hjerte?’ der, hvor du normalt lytter til podcast.

Husk! Er du mellem 16 og 25 år, kan du som medlem af Sygeforsikringen ”danmark“ ringe til Ungelinjen. Her kan du tale med en psykolog om det, der fylder for dig. Læs mere på ungelinjen.dk

Værter: Neela Maria Sris og Ida-Sophia
Producer og redaktør: Cecilie Wortziger

Podcasten er produceret af Heartbeats for Sygeforsikringen ”danmark“

Den terapeutiske relation 💚💚Mange tænker, at terapi først og fremmest handler om metoder og værktøjer. Men et af de mest...
22/10/2026

Den terapeutiske relation 💚💚

Mange tænker, at terapi først og fremmest handler om metoder og værktøjer. Men et af de mest veldokumenterede elementer i terapi er faktisk relationen mellem klient og terapeut.

Den terapeutiske relation handler om at skabe et rum, hvor man kan føle sig mødt med nysgerrighed, respekt og uden at blive dømt. Et sted, hvor der er plads til at sige ting højt, som måske aldrig er blevet sagt før. Når vi oplever, at en anden forsøger at forstå os, uden at skulle fikse os, kan det skabe grobund for refleksion, mod og forandring. På den måde kan det blive nemmere at tage imod og forstå metoder og værktøjer, som man kan bruge udenfor det terapeutiske rum.

Det betyder ikke, at terapien altid føles let. Tværtimod kan svære følelser, uenigheder og usikkerhed også blive en del af processen. Men netop dét kan være værdifuldt, når det undersøges i en tryg relation. Den terapeutiske relation handler netop om, at forandring ofte opstår i mødet mellem to mennesker, der sammen er nysgerrige på det, der fylder, og hvordan vi kan forstå og håndtere det.

Møder du verden med undren ?Vi lever i en kultur, hvor svar ofte kommer hurtigere end spørgsmål. Den konstante nyhedsstr...
20/10/2026

Møder du verden med undren ?

Vi lever i en kultur, hvor svar ofte kommer hurtigere end spørgsmål. Den konstante nyhedsstrøm, kunstig intelligens og sociale medier har gjort os vant til hurtige svar. Men nogle gange opstår de vigtigste indsigter, når vi ikke skynder os at forstå.

I psykologien er undren ikke et udtryk for usikkerhed. Det er en aktiv og åben måde at møde verden på – en villighed til at lade noget være uafklaret lidt længere. En sådan tilgang kan skabe plads til nye perspektiver og til at opdage nuancer, som vi ellers kunne have overset. Og til at møde både os selv og andre med større nysgerrighed og åbenhed. 🫶

18/10/2026

🎙 ”Jeg var ham, der passede mig selv, gik ind og legede med Lego inde på værelset. Så der var aldrig store, ekspressive udbrud,” fortæller Tobias i nyeste afsnit af 'Noget på hjerte?'

21-årige Tobias Lunddorf har altid været den stille type. Men de følelser, han ikke fik sagt højt, endte i stedet med at komme ud som vrede. Som barn lærte han at fylde så lidt som muligt, fordi hans storebror med handicap krævede meget opmærksomhed derhjemme. Først da vreden for alvor eksploderede, gik det op for ham, hvor meget den fyldte.

I denne episode af ’Noget på Hjerte?’ taler Tobias med vært Ida-Sophia og psykolog Neela Maria Sris om at vokse op som ”skyggebarn“, om vreden der fandt vej ud på fodboldbanen, og om den aften, hvor han slog hånden ind i en væg og indså, at han var nødt til at søge hjælp.

🎧 Lyt til podcasten ’Noget på Hjerte?’ der, hvor du normalt lytter til podcast.

🫶 Er du mellem 16 og 25 år, kan du som medlem af Sygeforsikringen ”danmark“ ringe til Ungelinjen. Her kan du tale med en psykolog om det, der fylder for dig. Læs mere på ungelinjen.dk

Værter: Neela Maria Sris og Ida-Sophia
Producer og redaktør: Cecilie Wortziger
Podcasten er produceret af Heartbeats for Sygeforsikringen ”danmark“

⚖️  At “finde sig selv” handler sjældent om at finde et sandt jeg, der ligger gemt et sted og venter på at blive opdaget...
16/10/2026

⚖️ At “finde sig selv” handler sjældent om at finde et sandt jeg, der ligger gemt et sted og venter på at blive opdaget.

Nogle tror, at identitet kan findes i en flybillet, et nyt postnummer eller endnu en frisk start. Men vi finder sjældent os selv ved at flygte fra det, vi ikke vil mærke. Ofte tager vi bare det, der er svært, med os.

At finde sig selv handler ofte mere om at vende hjem til sig selv, sine værdier, følelser, behov og de sider af én selv, som man har gemt væk for at passe ind. Ofte kræver det ærlighed, selvindsigt, grænsesætning, ro og mod nok til at lytte til det, der sker inde i dig – også selvom det kan føles ubehageligt.

For at mærke efter, kan det være hjælpsomt at spørge dig selv om:

🫶 Hvordan du egentlig har det, og hvad du mærker i din krop

🫶 Hvad der betyder noget for dig, uafhængigt af andres forventninger

🫶 Hvornår du skjuler sider af dig selv for at blive accepteret

🫶 Hvad du håber på at slippe væk fra

💚 Det er ikke kun refleksion, der kan hjælpe dig på vej. Handlinger er også vigtige. Test derfor forskellige ting af, og læg mærke til, hvad der føles levende. Det handler ikke om at finde den “rigtige” dig, men om at leve mere ærligt i takt med den, du er lige nu.

🦋 🦋 🦋 Hvorfor bliver vi sammen med vores partner, selv når hverdagen er svær, og sommerfuglene i maven tager en pause?If...
14/10/2026

🦋 🦋 🦋 Hvorfor bliver vi sammen med vores partner, selv når hverdagen er svær, og sommerfuglene i maven tager en pause?

Ifølge forskning findes svaret ikke kun i kærligheden selv, men i det fundament, I som par har bygget sammen over tid.

Mange tror, at et parforhold kun holder, så længe vi er "glade". Men forskningen viser, at vores dedikation hviler på tre vigtige søjler:

Tilfredshed: Hvor godt forholdet opfylder dine behov.

Alternativer: Følelsen af, at det jeres forhold giver dig, ikke kan findes andre steder.

Investeringer: Alt det, I ville miste, hvis I gik fra hinanden.

Investeringer er ikke kun fælles lån eller børn. Det er også den tid, I har brugt sammen, de dybe hemmeligheder, I har delt, jeres fælles vennekreds og de fremtidsdrømme, I har skabt sammen. Disse ting fungerer som et anker, der holder jer fast i stormvejr.

Når tilfredsheden daler i en periode, minder jeres investeringer jer om, at forholdet har en værdi, der er værd at kæmpe for 💜

Efterårsferien er her🍂Hvornår har du sidst lavet ingenting uden at føle, at du burde lave noget? For mange kan det være ...
12/10/2026

Efterårsferien er her🍂

Hvornår har du sidst lavet ingenting uden at føle, at du burde lave noget? For mange kan det være overraskende svært. Når hverdagen er fyldt med arbejde, studie, aftaler og gøremål, bliver vi vant til hele tiden at være på vej videre. Vi måler let en god dag på, hvor meget vi nåede, og en god ferie på, hvor meget vi fik ud af den. Derfor kan en tom kalender føles som noget, der skal fyldes ud. Men det at lave ingenting er ikke nødvendigvis det samme som ikke at lave noget værdifuldt.

Når vi ikke hele tiden er optaget af en opgave, får opmærksomheden mulighed for at bevæge sig mere frit. Tanker kan få lov til at dukke op, sanseindtryk kan fylde mere, og vi kan være til stede uden et bestemt mål. Det er vigtigt for vores restitution, at vi ikke hele tiden skal præstere og nogle gange bare har tid til at være. Måske behøver efterårsferien derfor ikke at være endnu et projekt eller endnu en præstation. Måske kan der bare skabes tid til det, der føles rart, sammen med dem, du holder af.

Måske kan efterårsferien være en anledning til at lade op og blive en uge, hvor du ikke behøver at være i gang🤎

10/10/2026

Mistede sin mor som 22-årig: “Der ville jeg bare have ringet til min mor” 💔

22-årige Dina Christiansen mistede sin mor for to år siden. Siden har hun skulletnavigere en sorg, der ikke føles, som hun havde forventet – og en skam over ikke altid at være lige så ked af det, som hun tror, hun ’burde’ være.

I denne episode af ’Noget på Hjerte?’ taler hun med vært Ida-Sophia og psykolog Neela Maria Sris om at miste sin mor, om jalousi over venner der stadig har deres forældre, og om at give sig selv lov til at sørge på sin egen måde.

🎧 Lyt til podcasten ’Noget på Hjerte?’ der, hvor du normalt lytter til podcast.

Er du mellem 16 og 25 år, kan du som medlem af Sygeforsikringen ”danmark“ ringe til Ungelinjen. Her kan du tale med en psykolog om det, der fylder for dig. Læs mere på ungelinjen.dk

Podcasten er produceret af Heartbeats.
Værter: Ida-Sophia og Neela Maria Sris
Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger

Har du også lagt mærke til det? 🍂Dagene bliver kortere, og lyset ændrer sig. Når naturens farver skifter, kan det minde ...
08/10/2026

Har du også lagt mærke til det? 🍂

Dagene bliver kortere, og lyset ændrer sig. Når naturens farver skifter, kan det minde os om, at forandring er en naturlig del af livet. Samtidig kan mindre dagslys påvirke vores energi, søvn og humør.

Forskning viser, at lys og natur har en dokumenteret effekt på vores psykiske velbefindende: Dagslys hjælper med at regulere døgnrytmen.�

Farver og naturindtryk kan give ro og øge nærvær.� Små ritualer med lys, varme og gåture kan gøre en stor forskel i de mørke måneder. Husk: Selv små skridt kan styrke både krop og sind gennem efteråret.

Adresse

Sjæleboderne 2
Copenhagen
1122

Åbningstider

Mandag 08:00 - 19:00
Tirsdag 08:00 - 19:00
Onsdag 08:00 - 19:00
Torsdag 08:00 - 19:00
Fredag 08:00 - 19:00

Telefon

+4570602021

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Encounter offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del