18/10/2026
At give sig selv den plads, man længes efter ❤️
Jeg kender det indefra. At holde igen. At tilpasse mig. At mærke noget, jeg egentlig gerne vil sige eller gøre, men alligevel lade være.
At mærke mine grænser blive overskredet og samtidig have svært ved at sætte dem tydeligt. At blive vred, fordi noget ikke føles rigtigt, men holde vreden tilbage. At bruge energi på at forstå den anden, finde forklaringer og forsøge at bevare relationen, mens jeg langsomt mister kontakten til mig selv.
For mig har det været en proces at forstå, at det ikke er nok at vide, hvad jeg har brug for. Jeg skal også øve mig i at give mig selv lov til at have behovene.
Til at sige nej. Til at være uenig. Til at fylde. Til at stå ved det, jeg mærker, også når andre ikke forstår det eller bliver utilfredse med mig.
Det er et arbejde, jeg stadig er i.
For verden møder os ikke altid, som vi har brug for. Andre mennesker kan have andre forventninger, andre grænser og andre behov end os. Vi kan blive misforstået, mødt med modstand eller opleve, at vores grænser ikke bliver respekteret.
Vi kan ikke altid ændre det, vi møder i verden. Men vi kan arbejde med, hvordan vi møder os selv i det.
Og måske begynder noget vigtigt netop dér.
Når vi holder op med at vente på, at andre giver os lov til at være dem, vi er. Når vi ikke længere gør andres accept til en forudsætning for at stå ved os selv. Når vi begynder at tage vores egne oplevelser alvorligt, også når de ikke passer ind i andres forventninger.
For hvis vi ønsker at leve det liv, vi længes efter og drømmer om, kræver det ofte, at vi tør give os selv noget af det, vi måske i årevis har ventet på at få fra andre.
Plads.
Frihed.
Omsorg.
Respekt.
Kærlighed.
Ikke fordi vi skal klare alting selv, eller fordi vi ikke længere må have brug for andre. Men fordi relationen til os selv også har betydning for, hvordan vi lever, hvad vi accepterer, og hvilke relationer vi bliver i.
Selvkærlighed er for mig ikke bare at tale pænt til sig selv eller gøre gode ting for sig selv.
Det er også at stå ved sig selv, når det er svært ❤️
At kunne rumme den dårlige samvittighed, der kan følge med et nej ❤️
At acceptere, at nogen måske bliver skuffede ❤️
At turde mærke sin vrede uden at lade den styre, men heller ikke længere behøve at undertrykke den ❤️
At sætte grænser, selvom det føles uvant ❤️
At vælge sig selv uden at gøre andre forkerte ❤️
Og at opdage, at jeg ikke behøver at svigte mig selv for at bevare kontakten til andre ❤️
Jeg tror ikke, at vi bliver færdige med det arbejde. Livet vil fortsat bringe os i situationer, hvor gamle mønstre bliver aktiveret, og hvor det velkendte føles lettere end det nye.
Men vi kan blive mere bevidste. Mere nænsomme over for os selv. Og lidt efter lidt bedre til at handle i overensstemmelse med det, vi mærker og længes efter.
Måske handler det ikke om at blive et menneske, der aldrig tvivler eller tilpasser sig.
Måske handler det om at kunne mærke, hvornår tilpasningen koster os for meget. Og om at begynde at give os selv den plads, vi så længe har længtes efter.
For vi fortjener ikke kun at være her på de betingelser, andre sætter for os. Vi fortjener også at være her på vores egne.
Måske har du lyst til at stille dig selv et par spørgsmål ❤️
Hvor i dit liv holder du igen, selvom noget i dig længes efter mere plads?
Hvornår kommer du til at tilsidesætte dig selv for at bevare freden, relationen eller følelsen af at høre til?
Og hvad ville mon blive muligt, hvis du begyndte at møde dine egne behov med den samme omsorg og forståelse, som du så gerne giver andre?
Hvad ville det betyde for dig at give dig selv lidt mere plads? ❤️
Få støtte til livets udfordringer med nærværende terapi hos Bagnkop MindBody, hvor krop, sind arbejder sammen.
