23/10/2026
HEKSE, TROLDMÆND OG ALKYMISTER
Kære alle sammen 🥰
Puha, årets ild-hest galopperer afsted med mig, og tiden flyver, som om den flygter fra noget. 24 timer i døgnet er langt fra nok, og det er en balancegang mellem at passe på mig selv og stadig få nået de ting, som jeg skal… 😅
Men det er jo også noget, vi mennesker generelt skal øve os på, og som bekendt lærer man bedst af at øve sig i praksis.
Så nu har jeg taget mig tid til at skrive dette oplæg om hekse, troldmænd og alkymister til jer 🥰
Fra eventyrenes verden kender de fleste kvinder som hekse og mænd som troldmænd og alkymister, men faktisk kan kvinder også udøve trolddomskunst og alkymi, mens mænd faktisk også kan være hekse.
Hekse er oprindeligt gamle kloge mennesker, som sankede urter fra naturen og bla. brugte dem som medicin eller til sårheling, - lidt ligesom shamanen og medicinkvinden/-manden, blot uden ritualerne og ånderne, men stadig med respekt for naturen og årshjulet. Først under Middelalderens inkvisition blev heksen og dennes viden til noget negativt og ondt, da man jo skulle have folk omvendt til at tro på ”det rigtige”, hvorfor viden og læring derfor også skulle gå gennem ”de rigtige” (vi nævner ingen navne).
Jeg har egentlig altid undret mig over hvor kosten og den spidse hat kom fra, rent historisk set, men ser man billeder tilbage fra Middelalderen blev lignende koste brugt, og folk gik med strudhætter og spidse filthatte, så det giver nok meget god mening.
Der findes stadig hekse den dag i dag, men de er nok mere en nyfortolkning af denne mere ”moderne” udgave af heksen, som nu er en blanding mellem ”gamle kloge” mennesker og shaman/medicinkvinde/-mand. Wicca-udgaven skulle efter sigende være lidt mere ovre i trolddomskunst.
Troldmanden kender vi f.eks. fra Merlin, - nok den mest berømte troldmand af dem alle, - men vi kender det også fra Ringenes herre og Harry Potter. Troldmanden har jo også oprindeligt været gamle kloge mennesker, som man også kunne opsøge for hjælp, og er jo så også siden hen blev gjort til noget negativt, - igen fordi nogen gerne ville have, at alle skulle passe ned i en bestemt (og rigtig) kasse. Jeg synes at have hørt, at nogen stadig kalder sig troldmænd, men det er vist mere rollebaseret end det er udøvende som magiker. Og jeg undskylder meget på forhånd, hvis jeg tager fejl.
Alkymister arbejder mere laboratorie-baseret, hvis vi skal være lidt videnskabelige. Har man set julekalenderen ”Jul på slottet” med prinsesse Miamaja og prins Valentin, så er man stødt på alkymisten, der forsøger at lave guld til kongen. Det er det typiske billede af alkymister, - at de var en slags royale videnskabsmænd, der skulle forsøge at hjælpe deres konge og/eller dronning. Sandheden er dog, at det måske mere var en blanding af videnskab og magi, som de forsøgte sig på. Da de jo ofte var under beskyttelse af en kongefamilie eller andre højtstående i det sociale hierarki, var de derfor også ofte mere accepterede end f.eks. heksen og troldmanden.
Nutidens alkymister arbejder også rigtig meget i symboler, talkombinationer og bliver sommetider knyttet sammen med frimurerne og Illuminati, - men om det helt forholder sig sådan, vil jeg ikke gisne om. Dem, som jeg har læst hænder på, og hvor det har vist sig at de har været alkymist i tidligere liv, er virkelig dygtige til at gennemskue enten matematik, kemi/fysisk, systemer, symboler og til at afkode diverse ting og sager. Så har du en forkærlighed for dette, så kan det være, at du har været alkymist i et tidligere liv.
Har du i stedet for en tiltrækning til særlig naturmedicin, er fan af gamle husgeråd og/eller føler for at bo i en hytte langt ude i en skov, ja så kan det være at du har været heks eller troldmand. At være heks eller troldmand kan godt ligge langt væk inde i én, da sjælen ikke har glemt, hvordan man tidligere kan være blevet behandlet og derfor lige skal overbevises om, at dette liv er ”sikkert”.
Mærk derfor gerne efter, - spørg Universet eller dine guidens og hjælpere og lad dem hjælpe dig til at mærke i hvilken retning, du skal gå. Måske har du været flere roller i tidligere liv og flere ting derfor falder dig naturligt, - eller også kan du begynde at mærke at du måske er mere det ene frem for det andet efterhånden som vi kommer igennem de forskellige roller. Siger dette hér dig ikke helt noget, ja så kan det være, at du bedre kan identificere dig med nogle af de sidste roller, som vi når at komme ind på i næste uge 🙂
Jeg har igen valgt ikke at trække kort til jer, men i stedet for finde kort, som passer til rollerne, og så lade jer selv mærke efter, om der er et budskab i kortene til jer, - netop for at I kan bruge jeres intuition til at finde frem til, hvem I er – uanset rolle/roller ❤️
Kortene hér er igen fra sættet ”Engle og forfædre”.
Rigtig god weekend ❤️
De bedste hilsner
Mialucia
Mialucias Spirituelle Verden