12/11/2026
“Vores største problem er, at vi tror, vi har tid.”
Av. Den rammer også mig.
Jeg skal ringe til den veninde, jeg savner. Tage den samtale, jeg har skubbet foran mig i månedsvis. Sætte en hel dag af til noget, jeg virkelig har lyst til.
Når der er lidt mere ro på. Når jeg lige har fået det her overstået. Når jeg har lidt mere overskud.
Og så går der et halvt år. Jeg savner stadig min veninde. Samtalen er stadig svær. Og kalenderen er fuld igen. Bare af noget andet.
Nogle gange er muligheden der stadig, når vi endelig får tid. Andre gange opdager vi først, hvor gerne vi ville have gjort det, da det er for sent.
Og det er jo det trælse ved senere. Vi går rundt og regner med, at det, vi længes efter, stadig venter på os, når vi er klar.
Måske har du tænkt sådan om kvindecirklen. Jeg vil gerne. Måske næste år.
Måske passer datoerne bedre næste år. Det kan sagtens være. Jeg ved bare ikke, om jeg holder cirklen igen, eller om den i så fald får samme form. Og hvem ved, hvad din kalender er fuld af til den tid?
Så her kommer mit vink med en vognstang ❤️
Hvis du længes efter en hel dag hver måned til at mærke, hvordan du egentlig har det. Efter at øve dig i at sige det højt. Efter at have de samme kvinder at komme tilbage til og lære at kende over tid.
Så kig på datoerne. Og hvis du har lyst og kan få det til at hænge sammen, så tag skridtet.
Livet er nu.
Der er to pladser tilbage. Vi starter lørdag den 21. november.
Tilmeldingen lukker mandag den 16. november, eller så snart pladserne er taget.
Se datoerne og tilmeld dig via linket i bio. Har du et spørgsmål, så send mig gerne en besked.
Et godt pejlemærke til den rigtige beslutning er, hvad du mærker ved tanken om ikke at skulle med i kvindecirklen - eller ved tanken om, at jeg pludselig skriver at cirklen er fuld.
Ville du blive trist og ærgerlig? Eller ville det være okay?
Jeg vil elske at følges med dig i cirklen ❤️