31/08/2026
**Det jeg elskede ved august 🤍**
Jeg har fået lyst til at slutte hver måned med at dele lidt af det, jeg har elsket ved den.
Og måske også bruge det som et lille månedligt refleksionsritual for mig selv.
For jeg elsker egentlig at gøre status og se tilbage – især i december, hvor det hele gerne må blive stort og højtideligt. Men måske bliver det endnu finere, hvis jeg også stopper op undervejs og lægger mærke til det, der ellers hurtigt bliver glemt.
Ikke månedens highlights.
Ikke det, jeg nåede.
Bare det, der gjorde mig glad, gav mig noget eller satte sig fast.
Og august har været en ret god måned.
🌿 **En mini-ferie efter ferien.**
En tur til Sverige, hvor vi endte på en øde ø, og det kun var min mand, vores hund og mig.
Natur. Badeture. Solnedgange. Backgammon. Bøger. Og en masse ingenting.
Det var sådan en lille ekstra lomme af ferie, som gjorde august lettere og sjovere...og måske gjorde overgangen tilbage til hverdagen lidt mindre hård.
Jeg elsker virkelig det liv.
Så meget, at jeg nærmest havde panikangst, da vi kom tilbage til civilisationen og pludselig skulle forholde mig til andre mennesker igen.
Jeg elsker det stille liv. Naturen. Pladsen. At kunne høre mine egne tanker.
Og samtidig elsker jeg nærværet og forbindelsen med andre. De gode samtaler. Det ægte møde. At være sammen med et menneske, hvor der ikke behøver at være en facade.
Det er måske netop kontrasten, jeg har fået øje på i august:
Jeg har brug for meget stilhed for at kunne være rigtig meget til stede, når jeg er sammen med andre.
Og måske mest af alt opdagede jeg, hvor lykkelig jeg faktisk er.
👦🏼 **At min søn nu går i gymnasiet.**
Det lyder måske som en lille konstatering.
Men ordet 'nu' siger faktisk en hel del.
For hvis min søn nu går i gymnasiet, betyder det også, at jeg er blevet en anden.
De sidste par år har lært mig at give slip på at være *mor med stort M* – hende, der fylder meget, fordi hendes barn har så meget brug for hende.
Han er blevet stor. Selvstændig. På vej ud i sit eget liv.
Og jeg skal lære at stole på, at jeg har givet ham det, han har brug for.
Det er en smuk og lærerig fase.
Men den har også rummet en sorg.
For jeg skal ikke længere vide alt, hjælpe med alt eller være den vigtigste person i hans verden.
Og det kan godt gøre lidt ondt.
Til gengæld er der de små øjeblikke.
Når vi griner sammen over et eller andet åndssvagt.
Når han pludselig betror sig til mig.
Når han selv opsøger mig.
De øjeblikke er måske få nu.
Men jeg sætter så meget mere pris på dem.
Og måske er det dét, jeg langsomt er ved at lære:
At kærlighed ikke altid handler om at holde fast.
Nogle gange handler den om at give plads – og stole på, at det, man har givet, bliver hos dem, man elsker.
🤍
📖 **En bog, jeg virkelig har nydt.**
'Inden året er omme' af Lea Kongsgaard.
Den handler om at se alle Danmarks sommerfugle inden året er omme, men også om livets skrøbelighed.
Den er fyldt med fine fakta, uden at det bliver langtrukkent, og samtidig er den meget personlig.
Jeg tror, jeg bliver færdig med den i dag, og jeg er faktisk lidt ked af, at den snart er slut.
Den har passet så godt til august.
Sommerfuglene. Forvandlingen. Livets cyklusser. Det, der hele tiden er i bevægelse.
🥖 **At få mit fiberbrød videre.**
Jeg har udviklet min opskrift på et fiberbrød uden mel, med fokus på fibre og protein og den skal ind i det opskriftshæfte, jeg er ved at skabe.
Det en lille ting, der faktisk føles ret stor.
🏋🏼♀️ **At løfte tungt igen.**
Efter en periode med lettere vægte er min træning igen blevet tungere.
Og jeg elsker den følelse af at mærke kroppen blive stærkere.
Det er også en lille påmindelse om noget, jeg selv arbejder med: Vi kan ofte mere, end vi tror, når vi gradvist tør udfordre det, vi plejer at holde os indenfor.
Det er ret fedt at få lov til at opleve det på egen krop også.
**At spise efter min cyklus og hormonbehov.**
At blive endnu mere nysgerrig på min krop og på, hvad den faktisk fortæller mig.
Jeg kan virkelig godt lide tanken om, at vi ikke skal være ens hele tiden.
At kroppen forandrer sig. At energien forandrer sig. At vi selv forandrer os.
👗 **Mit projekt: Elsker alt i mit klædeskab.**
Den ret fantastiske følelse af at åbne skabet og tænke:
*Jeg mangler faktisk ikke noget.*
Jeg har masser af tøj, jeg elsker. Tøj, der føles som mig.
Og det er egentlig blevet et lidt større projekt end bare tøj.
For hvor dejligt er det, når det bliver lettere at klæde sig som sig selv?
Som en forlængelse af det har jeg arrangeret en lille **tøjbyttedag søndag d. 13. september**, hvor du også er velkommen, hvis du har lyst til at komme og bytte noget af det, du ikke længere bruger, med noget, du får lyst til at elske igen. 🤍
🏡 **Vejfesten og en 50-års fødselsdag.**
Begge dele havde en helt særlig kvindeenergi.
Den er svær helt at forklare.
Men den der følelse af at være sammen med kvinder, hvor der er plads til grin, dybe samtaler, sårbarhed, liv, erfaringer og bare det at være kvinde.
Det nærer mig.
Og jeg er blevet mere opmærksom på, hvor meget jeg har brug for den slags fællesskaber.
🤍 **Mine klienter.**
August har været fuld af modige, nysgerrige mennesker og virkelig gode samtaler.
Der har været så mange indsigter.
Og måske har det også gjort noget endnu tydeligere for mig:
Jeg har fundet ind til noget, der føles meget rigtigt.
Jeg kan hjælpe mennesker med at tro på, at de må være sig selv.
Ikke kun når de er alene.
Men også i deres parforhold. På arbejdet. I familien. I venskaber. I alle de situationer, hvor vi så nemt kommer til at tilpasse os, gøre os mindre eller forsøge at være den version af os selv, vi tror, andre gerne vil have.
Det føles efterhånden meget klart for mig, at det er dér, jeg hører hjemme.
Og samtidig er der ved at ske noget nyt i mit arbejde.
Jeg er begyndt på et nyt kranienerve-kursus som er ved at binde flere af mine faglige tråde sammen... det, at være tryg i kroppen, smerte, begrænsninger og dem der ikke behøver at være der.
Jeg er også begyndt at undersøge nye måder at arbejde med forholdet mellem mad, krop, følelser, nervesystem og vægttab på.
Der er nogle spændende ting under udvikling og måske også et nyt samarbejde på vej.
Jeg ved endnu ikke præcis, hvor det ender.
Men jeg kan mærke, at det bevæger sig i en retning, der føles rigtig:
**Mere helhed.
Mere nysgerrighed.
Mere krop.
Mere nervesystem.
Mere menneske.**
Og måske er det egentlig også det, august har handlet om.
Om at opdage, at ting forandrer sig.
At børn bliver store.
At kroppen skifter.
At man selv bliver en anden.
At noget slutter, mens noget nyt begynder.
Og at det ikke nødvendigvis skal fikses eller holdes fast i.
Nogle gange skal det bare mærkes.
Og i dag har jeg PMS og er lidt halv-depri og ængstelig.
Men det er også noget, jeg er blevet ret god til at vide om mig selv:
Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at noget er galt.
Om et par dage – måske allerede i morgen – ser verden sandsynligvis lidt anderledes ud igen.
Endnu en lille cyklus.
**Tak for august. 🤍**
