23/10/2026
En kærlig fredagshilsen til jer derude 🍁🌊🌞
Jeg sidder og hjemmearbejder i selskab med solen og med udsigt til havet i dag, mens et tilbud om en meditationsløsning til en samarbejdspartner er ved at være færdigt.
Og så tænkte jeg, at det er lang tid siden, at jeg har tjekket ind her og sendt dig og jer en kærlig hilsen.
Det, der optager mig mest i øjeblikket, er vores vanklen mellem tillid og frygt. Frygten, der opererer i fortidens erfaringer og fremtidens worst-case-scenarier og så tilliden, der viser nuets nutid og afslapper nervesystemet.
Frygten for at være en dårlig forældre, en dårlig kollega, ansat, ægtefælle osv. på den ene side, og så tilliden til, at du gør dit bedste, at du har sunde værdier, og at du kan klare de udfordringer og glæder, som du møder.
Frygten for at verdenen er ved at kollapse i PFAS, krig og stigende el-priser versus glæden ved solskin, fredag og weekend og den helt naturlige tillid til vores nære verden: at bilen starter, Brugsen åbner, og at du har okay styr på det.
Egentligt er det ret simpelt - frygt og tillid er som to yderpunkter på en vippe… og balancepunktet findes midten, udfordret af begge punkter.
Frygten kan både være i vejen og stjæle nuet og samtidig komme med vigtige budskaber om, at noget kræver din opmærksomhed.
Tillid kan både være blind i “det ser vi på i morgen”, “det går jo nok” og “al ting sker af en årsag” og være virkelig berigende i nuet, hvor du finder tillid til at “det her kan du godt” - “det skal nok gå”
For lidt af det ene og for meget af det andet, er lige skidt - og lige godt. Opgaven er måske at kravle lidt længere ind på vippen, når den begynder at tilte… og nysgerrigt undersøge, hvad den anden side af vippen kan bidrage med.
Læste du helt med til enden, så tak for det, og så vil jeg ønske dig og jer en dejlig efterårsweekend 🍁🍁🍁
Kærligst Pernille
