TwistAcademics

Ring Rutevejledning Website

TwistAcademics Få Overskud og Energi i Dit Arbejdesliv Som Højtuddannet med ADHD TwistAcademics. Arbejde bør være lig med glæde og mening - ikke kun en kamp for overlevelse."
(1)

Min Mission:
"Alle - uanset graden af “anderledeshed” - bør have mulighed for at deltage i vores fælles samfund og trives, når de går på arbejde. Jeg hedder Freja Rasmussen, er uddannet læge og er ejer af TwistAcademics. Jeg tilbyder:

1. veltilrettelagt trin-for-trin undervisning, gruppecoaching og ADHD venlige værktøjer for dig som sundhedsprofessionel akademiker med ADHD, der ønsker at opnå energi og overskud i dit arbejdsliv.

2. Foredrag og workshops for virksomheder, arbejdspladser og kommuner mhp. at give ledere og ansatte de rette værktøjer til at kunne hjælpe deres medarbejdere med neurodiversitet eller særlige vilkår til højere arbejdstrivsel. Dette vil øge arbejdskapaciteten hos de ansatte, og danne grobund for et sundt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. For mere information se www.twistacademics.com.

Ses vi på tirsdag kl 18.30?👇🖐️Jeg holder debatoplæg i Autismehuset i København 🌿»Når vi tror, vi forstår hinanden«Hvor m...
24/10/2026

Ses vi på tirsdag kl 18.30?👇🖐️

Jeg holder debatoplæg i Autismehuset i København 🌿

»Når vi tror, vi forstår hinanden«

Hvor meget fortæller en autisme- eller ADHD-diagnose egentlig om det menneske, vi står overfor? Og kan vores forsøg på at forstå og hjælpe nogle gange få den modsatte effekt?

Vi skal tale om autisme, AuDHD, identitet, stigma og de forskellige modeller, vi bruger til at forstå mennesker.

Undervejs bliver vi blandt andet klogere på:

🔹 Hvorfor mennesker med samme diagnose kan have vidt forskellige styrker og støttebehov.

🔹 Hvordan vores antagelser påvirker måden, vi møder og forstår hinanden på.

🔹 Hvad neuroprofiler kan bidrage med - og hvorfor de heller ikke kan stå alene samt risiko for "Neurodiversity light" - udfordringer.

🔹 Hvordan vi kan skabe rammer, hvor mennesker får bedre mulighed for at bruge deres styrker uden at overse deres udfordringer.

Jeg deler personlige erfaringer, forskningsviden og perspektiver, som forhåbentlig både udfordrer og giver stof til eftertanke.

Der bliver også plads til jeres egne refleksioner og spørgsmål. Og man er selvfølgelig lige så velkommen til bare at lytte.

Jeg glæder mig til en spændende aften - og jeg tør godt love, at det bliver interessant! 😊

Se mere om oplægget og tilmelding herunder 👇

Din virksomheds ‘neuro-strategi’ er sandsynligvis bygget på ubetalt og ukrediteret følelsesmæssigt arbejde🤔Jeg kender en...
21/10/2026

Din virksomheds ‘neuro-strategi’ er sandsynligvis bygget på ubetalt og ukrediteret følelsesmæssigt arbejde🤔

Jeg kender en kvinde, der har ændret kulturen i flere store huse. Hun har lært ledere at forstå sensorisk belastning og kognitiv diversitet. Hun har givet dem sproget til at tale om det, der før var usynligt.

I dag bruger de hendes ord, modeller og koncepter som deres egne.

Det synes jeg er paradoksalt. At et menneske, der har løftet dagsordenen for så mange, selv ender med at blive efterladt på perronen.

Det er en klassisk historie om rovdrift på ildsjæle, hvor systemet opsuger værdien og glemmer mennesket bag.

Når vi taler om neurodiversitet, taler vi ofte om ‘potentiale’. Men vi glemmer at tale om ejerskab.

At være neurodivergent i en neurotypisk verden kræver ofte en enorm mængde energi (high load).

Når virksomheder høster frugten af det arbejde uden at anerkende ophavet, øges belastningen på de selvsamme mennesker, de ønsker at inkludere.

Det er et paradoks. Og det får mange neurodivergente til at genoverveje, om de overhovedet vil engagere sig i dagsordenen. For det kan koste ekstra uden at give noget igen.

Hvad tænker du?

Har vi glemt at være tro over for, hvor vores viden kommer fra, i jagten på at virke progressive?

Skal du med?Nogle medarbejdere leverer, tager ansvar og løser komplekse problemer. Men hvad koster det at blive ved?Hos ...
19/10/2026

Skal du med?

Nogle medarbejdere leverer, tager ansvar og løser komplekse problemer. Men hvad koster det at blive ved?

Hos nogle neurodivergente medarbejdere kan høj faglighed og engagement følges med overforberedelse, perfektionisme, svært ved at stoppe op, prioriteringsprobematikker mv. Resultaterne er synlige. Belastningen lige under overfladen er lettere at overse.

Den 27. oktober taler Stine Marsal og jeg om “The Top-Performer Trap”: Hvad driver præstationerne, hvilke skjulte tegn skal vi være opmærksomme på, og hvordan kan ledere hjælpe, mens medarbejderen stadig leverer?

For dig, der arbejder med HR eller ledelse og gerne vil se mennesket bag resultaterne.

Online gratis hos InklusioNordic Hub · 27. oktober kl. 11–12.
https://www.inklusionordic.org/signup

Mange hilsner Freja og Stine😊

“Jeg er ekspert i at lave planer… for alle andre end mig selv” 😅Jeg var altid hende, der straks havde et forslag, når en...
04/10/2026

“Jeg er ekspert i at lave planer… for alle andre end mig selv” 😅

Jeg var altid hende, der straks havde et forslag, når en kollega sad fast. Veninderne ringede, når de var i kaos - og jeg fik hurtigt styr på det hele.

Men min egen to do? Den endte tidligere i en halvfærdig skitse. Eller bare som et punkt på listen, der aldrig rigtig kommer i gang.

Det er ikke dovenskab. Det handler om alt det, vi bærer med os, når det gælder os selv:

🧠 Et nervesystem på overarbejde
🧠 Følelsen af modstand eller skam
🧠 Startvanskeligheder
🧠 Imposter-følelse, der larmer
🧠 Overvældelse før vi overhovedet er begyndt
og alt muligt andet.

Hos andre? Nemt. Hos os selv? Not so much.

Det er et mønster mange af os med neurodivergente hjerner kender ... men det kan ændres. Og jeg fandt ud af, at det kan læres.

Vil du lære at lave en plan, der virker for din specifikke hjerne? Så har du nedenfor 2 muligheder:

💬 Book en gratis samtale - og lad os sammen skabe et bæredygtigt system, der passer til dig.

🎓 Eller deltag i vores (gratis) masterclass og få konkrete værktøjer til din egen frihedsplan.

Link i kommentarsporet og bio👆

Tag en ven, der har styr på alle andre ... men glemmer sig selv💙

23/09/2026

Et ADHD agtigt opslag på en helt almindelig onsdag....😅

Kender du til begrebet "Restraint Collapse"?Hvis du er neurodivergent eller er partner med en neurodivergebt, så gør du ...
20/09/2026

Kender du til begrebet "Restraint Collapse"?

Hvis du er neurodivergent eller er partner med en neurodivergebt, så gør du formentlig.

Det ser sådan her ud:

Man er god på arbejdet, måske rigtig dygtig og fagligt stærk.
Hver dag tager man sig sammen, kompenserer, holder fokus, navigerer i møder, mennesker, afbrydelser og sansestøj.

Og så kommer man hjem.... og kan ingenting.☠️

Nogle kalder det restraint collapse.

Det er ikke et officielt forskningsbegreb, men et community-ord for det mønster, hvor man holder sig sammen, mens kravene er der – og først for alvor mærker belastningen, når de slipper.

Forskningen understøtter flere af brikkerne bag. Vi ved blandt andet, at masking og camouflaging kan være meget ressourcekrævende, og at overload hos autistiske voksne kan hænge sammen med meltdown, shutdown og markant udmattelse. For ADHD er forskningen nyere og camouflaging kan se lidt anderledes ud. Det betyder dog ikke, at den ikke er der, hvilket jeg ser hos næsten alle vores deltagere.

Men for mig er den vigtigste pointe egentlig ikke, hvad vi kalder det.

Det interessante er, at vi meget ofte vurderer et arbejdsliv ud fra:

Kan du passe dit arbejde?

Men det er nok vigtigere at se på:

Hvad koster det dig at passe det?

For et arbejdsliv fungerer ikke særlig godt, hvis du bruger stort set al din kapacitet på at komme igennem arbejdsdagen – og derefter kollapser, når du kommer hjem.

Målet er ikke at skulle vælge mellem at bruge sine styrker på arbejdet eller have et liv ved siden af eller kunne være der for sin familie.

Det er at finde en måde at arbejde på, hvor der også er noget tilbage af dig, når arbejdsdagen er slut.

Det er en stor del af det, vi arbejder med i vores forløb for neurodivergente voksne med ADHD og AuDHD: energiforvaltning, din egen neurodivergente profil og konkrete strategier, der faktisk passer ind i din hverdag.

Vi starter næste forløb 1. oktober.

Der er individuelle samtaler inkluderet, netop fordi energiforvaltning ikke kan løses med én standardopskrift og vi har komolekse liv.

Hvis du overvejer, om forløbet kunne være relevant for dig, kan du booke en gratis afklarende samtale senest 28. september på twistacademics.dk.

Adresse

Rønde
8410

Åbningstider

Mandag 08:00 - 22:00

Telefon

+4560718696

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når TwistAcademics offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del