04/11/2026
Byen vågner langsomt omkring mig.
Set oppefra ligner det næsten en myretue, hvor hver lille myre har sin egen retning, sin egen opgave og sit eget mål.
Bilerne bevæger sig gennem gaderne, mennesker skynder sig afsted, lysene tændes, og dagens små og store gøremål tager form.
Alle er på vej et sted hen.
Alle har noget, de skal nå.
Nogen skal på arbejde, andre skal hjem, og nogle er måske allerede midt i dagens mange tanker.
Og heroppe fra 22. etage er jeg selv en del af myretuen.
En af de små myrer, der bevæger sig rundt i sit eget lille system. Fra stue til stue, fra kald til kald, gennem gange og døre, hvor hvert menneske har sin egen historie og sit eget behov.
Det er egentlig lidt tankevækkende at betragte det hele oppefra.
Alle de små liv, der krydser hinanden, alle de mennesker, der hver især forsøger at få dagen til at hænge sammen.
En hel lille verden i bevægelse – og jeg er selv en lille del af den.
Husker v(I) myrer at trække vejret dybt, nyde, suge til os og stoppe lidt op engang i mellem?