Livslyst og bevidsthed

Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Livslyst og bevidsthed Klarsyn, dagsnotater, opslag om aktiviteter.

03/11/2026

3. November 2026.
På torsdag er der klarsynsaften igen. Der er 7 stole tilbage, hvis du skal have en reserveret? SMS til 61608285.

Vi lever i turbulente tider.
Verden - som vi kender den - ryster sig.
Det vi troede var regler og normer, etik og moral, stikker endnu en gang helt af.

Grænser overskrides i mere end en forstand og det er vigtigere end nogensinde før at vi står fast hvor vi står. Holder vores jordforbindelse og henter vores kraft fra kilden.
Det hjælper os igennem uden at vi kommer til at vakle.
Vi kan stadig give vore børn gode værdier med ud i livet.
Lære de kommende generationer at det ikke handler om at svinge os højt op på drama og emotioner, men at stå fast i den muld, der nærer os bedst.

Når vi vil arbejde med os selv, centrere os og bevare roen i en kaotisk verden, så er der stadig håb at give videre.

Glædelig onsdag ( lige om lidt )🙂
Kærlig hilsen Hanne.

01/11/2026

1. November 2026.

Vi har taget hul på årets næstsidste måned.

I november er der følgende arrangementer i klinikken:

Torsdag d. 5. Kl 19.00. Klarsynsaften.
8 pladser tilbage. Pris 350 kr.

Lørdag d. 21. Og Søndag d. 22. Kl 9.30 til 17
Begge dage. Kursus.
Klarsyn, kanalisering, energiarbejde.
Kom og øv dig. Bliv bedre til at hente det, du har brug for fra Universet.
Pris 3000 kr.

Tilmelding på 61 60 82.85.

Fra januar holder jeg igen årsuddannelse i energiarbejde. Kom og vær med. Uanset om du er ny i faget eller har været i gang længe, vil det være en unik mulighed for at pudse dine klarsynsbriller og få et højere ståsted med det overblik det giver i livet.

31/10/2026

31. Oktober 2026.

Oktobers sidste dag.

Vi er 2/3 igennem efteråret, godt på vej mod vinter. Om 51 dage har vi vintersolhverv, og går igen mod lyset.

De går hurtigt, de dage.

Om en uge får jeg den dejligste nabo på Mesinggård.
Signe Bro som er min skønne nabo og veninde i det virkelige liv, rykker ind i mit nuværende rum på Gården.

Jeg snupper rummet på den anden side af gangen, så har vi pludselig et behandlerfællesskab i Mesing. Jeg glæder mig.

Når vi er på plads, inviterer vi til åbent hus arrangement så I kan se vore lokaler og få en lille mundsmag af et eller andet.

Det store rum vil fortsat blive brugt til mindfulness, yoga, kurser, klarsyn osv.
Min nye klinikpartner Signe Bro arbejder med kraniosacral terapi, muskelterapi og hormon terapi.
En behandling i hendes kyndige hænder er en tur i himmelen. Og bagefter er der meget mere overskud og samling på alting.

Kom glad!!!

Glædelig lørdag til jer.
Kærlig hilsen Hanne.

30/10/2026

30/10-2026
I morgen holder vi Allehelgensaften.
Godt nok bliver den ofte kaldt Halloween, men vi fejrer at der lige nu kun er et tyndt lag imellem de levendes og de dødes verden.
Vi kan arbejde med døden som en naturlig del af livet.
Vi har ofte som mennesker på jord brug for at mærke at alting har en udløbstid. Det sætter tingenes værdi i perspektiv.
Hvis jeg altid bare kan sige at 'det kan jeg lige så godt gøre i morgen', så mister dagen sin værdi. Det bliver ligegyldigt, fordi vi har uendelig mange dage at tage af. Vi glemmer at værdsætte dagen, timen, øjeblikket.
Hver dag, hvert øjeblik er unikt. En gave.
Jeg kan afgøre hvad jeg vil stille op med det. Tage stilling til hvordan jeg vil bruge tiden. Mit liv. Hvad vil jeg gerne leve? Hvad vil jeg gerne se tilbage på i aften? Hvordan får jeg mening ind i mit liv? Liv i mit liv?
Det er en god tid at tage os selv op til revision. Lever jeg i overensstemmelse med mine værdier? Får jeg det ud af livet, jeg har besluttet mig for? Eller siver det bare som sand mellem fingrene på mig og bliver væk?

Glædelig fredag.
Kærlig hilsen Hanne

29/10/2026

Torsdag d. 5/11 kl 19 er der klarsynsaften på Mesinggård. Foerlev Møllevej 49 i Mesing, 8660 Skanderborg.

Hanne Slot Thing starter med at kanalisere om hvad der rører på sig her og nu i de kollektive energier. Der efter tager hun en 'runde' hvor hun stiller ind på energien ved hver enkelt deltager i aftenen.

DVS du får beskeder med dig hjem der er direkte anvendelige i din hverdag. Direkte leveret til dig fra dine åndelige vejledere.

Der er kaffe og te på kanderne.

Deltagelse koster 350 kr.
Tilmelding på sms til 61608285

27/10/2026

27. Oktober 2026.

I disse dage, i disse tider hvor verden bliver mere og mere fyldt op af uro, vrede, vold, krig - og nogle mennesker viser mangel på medmenneskelighed og empati, - er det uendelig vigtigt at vi finder og holder den indre ro.
Den indre glød, der kan pustes til, så vores eget lys, vores livs ledelys skinner varmt og skarpt.
Jo mere vi kan stå i roen, stå stærkt i vores lys, jo sværere er det for folkeforførere at overbevise os om de løgne, de gerne vil fodre os med.

Vores lys skinner på vores egen sandhed. Når vi står i det lys, skinner det automatisk ud på det der sker i verden.

Vi kan skabe modvægt til det der trækker i den gale retning.
Meditation. Væren. At turde være, ikke så meget gøre. Mærke os selv.

Til Januar starter jeg igen en årsuddannelse i hvordan vi holder og arbejder i kontakten til vore åndelige vejledere. Kanaliserer energi og informationer.
Det bliver for mig hver eneste dag vigtigere at pudse vore færdigheder af, så vi ikke lader os forføre til frygt og lader indre uro gøre os sårbare.

Vi kom her som lysvæsner. Lad os arbejde på at bevare det sådan.

Glædelig tirsdag.
Kærlig hilsen Hanne

26/10/2026

Mandag d. 26. Oktober 2026.

Fuldmåne.
Den er stor og smuk, og den minder os om hvad der er vigtigt i livet.
Hvilken vej vil jeg betræde, og hvorfor er det vigtigt for mig?

Denne specifikke fuldmåne rører os dybt inde og minder os om de løfter vi gav os selv, da vi inkarnerede.
Følger vi planen er vi ok. Er vi gået en anden vej, vil vi nok blive prikket på skulderen.

Glædelig mandag.
Kærlig hilsen Hanne.

18/10/2026

På lørdag og søndag, 24. Og 25. Oktober holder jeg igen kursus på Mesinggård.
Begge dage fra kl 9.30 til kl 17.

Vi arbejder med kanaliseringer og meditationer.
Finder den indre ro og lader verden derude klare sig imens.
Der er 3 pladser tilbage.

Pris 3000 kr for weekenden.

Tilmelding til Hanne Slot Thing på 61608285.

Medbring frokost, indesko og optager, resten har jeg.

Kærlig hilsen Hanne.

12/10/2026

12. Oktober 2026.
Morgenen er i sit tidligste gry.
Energierne arbejder og det er våge-tid lidt endnu.
Der arbejdes i dybden omkring selvværd og det at være tro imod os selv.

At kunne og turde tage imod vore medmenneskers kærlighed. Lade den møde og vække den iboende kærlighed og lade det åbne ind til de dybere lag.

Hvem er jeg, når jeg ikke fejer ting væk, men tør lytte. Tør mærke efter. Tør bare være med det der er.
Selv om det kan gøre ondt at mærke det rå indeni, er det også herinde at det allermest ægte, smukke og autentiske findes.
Lyset. Det iboende lys. Der hvor vi ser både os selv og hinanden. I kærlighedens lys.

Glædelig mandag morgen

Kærlig hilsen Hanne

08/10/2026

8. Oktober 2026.

Tak for sidst til mindful-folket. Så dejligt at tilbringe et par timer med jer igen i aftes.

Afslapningen der får tid og rum, kan noget helt specielt. Jeg sov som et lille barn hele natten.

Selv om jeg guider i stedet for bare at slappe heeeeelt af, så får den fælles energi mig med dybt ind og ned i tempo.

Tak for jer.

Kærlig hilsen Hanne

Adresse

Foerlev Møllevej 49, Mesing
Skanderborg
8660

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Livslyst og bevidsthed offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Livslyst og bevidsthed:

Genveje

Del

Sundheds- Og Skønhedsvirksomheder i nærheden