21/10/2026
❤️ KAN DU HUSKE HENDE?
Hende den lille pige, du engang var?
Hun er der stadig. Et sted inde i dig.
Hende med krudt i røven, store drømme og en ukuelig tro på, at livet skulle leves.
Og ved du hvad?
Hun står faktisk lidt med armene over kors og undrer sig over, hvad pokker der er sket med dig.
For hun kan huske alle de gange, du sagde nej, selvom du havde lyst til at sige JA.
Og alle de gange, du sagde ja, selvom hele din krop skreg NEJ.
Hun ville have købt den billet.
Taget på den rejse.
Danset den dans.
Og taget chancen, selvom hun ikke anede, hvor den ville føre hen.
Hun forstår ikke, hvorfor du er blevet så optaget af, hvad andre tænker.
Hvorfor du ikke tager bikinien på.
Hvorfor du ikke spiser det stykke kage.
Hvorfor du holder dig tilbage.
Og hvorfor du nogle gange nøjes med mindre, end du fortjener.
Hun savner dig faktisk lidt.
Hun savner hende, der kunne grine, så tårerne trillede.
Hende, der løb ud i bølgerne uden at tænke på, hvordan hun så ud.
Hende, der var nysgerrig på livet og ikke så bange for at gøre noget forkert.
For livet skulle jo ikke bare overstås.
Det skulle mærkes. Leves. Opleves.
Og den lille pige inde i dig?
Hun er ikke væk.
Hun venter bare på, at du giver hende lidt mere plads.
Til at være fjollet.
Til at være modig.
Til at sige fra.
Til at drømme stort.
Til at gøre noget, bare fordi det gør dig glad.
For der er stadig så meget, hun gerne vil opleve.
Så mange steder at se.
Så mange mennesker at møde.
Så meget musik at danse til.
Og så meget liv, der endnu ikke er levet.
❤️ Måske er det på tide, du begynder at lytte lidt mere til hende igen.
For hun ved noget, vi voksne alt for ofte glemmer:
Vi er her ikke kun for at få hverdagen til at hænge sammen. Vi er her også for at leve.
Og nu er jeg nysgerrig …
Hvornår har du sidst gjort noget, der ville have fået den lille pige inde i dig til at juble? ❤️
Inspireret af Donna Ashworth
