23/10/2026
Har du hørt om den der 7-minute app? Spørgsmål fra ugens Mikrotræning workshop. Ja, mon ikke. Det er verdens mest udbredte circuit, cirkeltræningsformat ⏱️
Cirkeltræning er tidseffektiv træning; øvelser i serie (næsten) uden pauser: Et kæmpehit i motionstræning, både i fitnesscentre (fx i Loop kæden, hvor "24 minutter" er nok) og i hjemmetræning.
(Det har jeg skrevet en bog om. Den hedder pudsigt nok Cirkeltræning; ebog. Omhandler principper for al cirkeltræning, mens øvelserne især er med kropsvægt og småredskaber).
7-minute modellen er baseret på to amerikaneres videnskabelige artikel om HIRT, High-Intensity Resistance Training, vist med 12 kropsvægt øvelser a 30 sek. + 5 sek. skift = 7 minutter.
Da medierne opsnappede, at man kunne træne på bare 7 minutter, blev det til The 7-Minute Workout. Den findes i ret mange app-udgaver.
Jeg har ingen app, men har udviklet en - synes jeg selv - smartere version af den oprindelige HIRT / 7-minute workout model (se grafikken) - giv endelig kommentar, hvis du prøver den.
Min version er bl.a. uden sideplanke, hvor man selv skal skifte side efter 15 sek. I stedet er der T-push-up, armstrækning med kontinuerlig drejning.
Du kan søge og finde denne workout som video: Samvirke kom hjem til mig og filmede træningen, der har en lokal personlig træner, Filip Hansen, som stjerne.
Jeg har også udviklet en lettere low impact model (uden hop) og en hårdere model for veltrænede. Alle tre modeller kan udføres som en 7-minutters mikrotræning workout - eller 2 runder, 14 minutter, eller 3 runder, 21 minutter.
God weekend,
God træningslyst 💪
Workout:
1. Jack: Sprællemandshop
2. Push-up: Armstrækning
3. Squat: Benbøjning
4. Ab curl: Mavebøjning
5. Step up: Puls step
6. Back extension: Rygstrækning
7. Lunge: Lunge højre/venstre
8. T-PU: T-armstrækning
9. Knæløft, hurtigt tempo
10. Reverse plank: Bagside planke
11. Box squat: Squat til box (stol)
12. Plank: Planke